Om Hørsholm Børnegård
Hørsholm Børnegård blev etableret som daginstitution i lokalerne på Gasværksvej 1, i 1985
Vuggestuen blev oprettet som en selvejende institution under Danske Daginstitutioner, med driftsoverenskomst med Hørsholm Kommune.
I 1995 opsagde bestyrelsen administrations aftalen med Danske Daginstitutioner, og blev derpå administreret af Hørsholm kommune.
Fra 2011 overgik Hørsholm Børnegård fra selvejende institution til kommunal institution.
Hørsholm Børnegård er en vuggestue med 45-47 børn i alderen 0-3 år. Vi er 16 engagerede medarbejdere, som godt kan lide at arbejde med vuggestuebørn.
Vi er opdelt på 4 stuer, hvor der er 10 børn på hver stue hos Sneglene, Frøerne og Mariehønsene. Hos Brumbasserne er der 15 børn.
Vi har en sproggruppe kaldet Uglerne. Her mødes 4 børn fra Brumbasserne sammen med vores sprogpædagog om formiddagen. Børnene er tilknyttet Uglerne ca. en måned ad gangen. Børnene er tilbage på stuen om eftermiddagen.
Hos Brumbasserne samler vi de største børn fra de er ca. 2½ år til de starter i børnehave som 3 år.
Det er altid muligt at få en børnehaveplads i en af Kommunes andre dagtilbud, når barnet bliver 3 år. Det er vigtig at opskrive jeres barn til børnehave samtid med opskrivningen til Hørsholm Børnegård.
Hørsholm Børnegård har åbent mandag til torsdag 7.00-16.30 og fredag 7.00-16.00.
Vi tilbyder vores børn fuld kost i løbet af dagen. Vores kok Sofie laver dejlig mad, og sammen med en diætist har vi udarbejdet en kostpolitik. Forældrene betaler for madordningen.
I kan følge vores kok Sofie på instagram: boernegaardens_kok
Hørsholm Børnegård ligger på Gasværks vej 1, centralt med gode busforbindelser, lige i nærheden af Hørsholm Midtpunkt, Dronningedammen og Rungsted hegn.