Praktiske oplysninger

NemBørn

I disse år sker der en øget digitalisering på mange af kommunernes servicefunktioner. Vi har i 2012 fået intranet, NemBørn og digetalpladsanvisning. Som forældre kan i via NemBørn læse dagbog, se billeder fra barnets hverdag, samt kommunikere med os via intranettet. Forældre kan syge/raskmelde børnene over Nembørn, tilmelde sig arrangementer, ferie og meget andet. Vi vil dog understrege, at for os er den daglig kommunikation, når vi mødes i vuggestuen, et nærværende og vigtigt møde.

Egne ting

Hvis jeres barn medbringer eget legetøj, tager vi intet ansvar for dette, ej heller bruger vi tid på at lede efter legetøj når barnet bliver afhentet.

Ferie/fridage

Det vil være en god hjælp for vores planlægning, at få besked på et så tidlig tidspunkt som muligt, vedrørende fridage og ferie. Inden maj måned forventer vi at få tilbagemelding på barnets sommerferie. Dette for at tilrettelægge vores vikar dækning i sommerferien.

Fødselsdage

Vi fejrer barnets fødselsdag i vuggestuen med at hejse flag udenfor og sætte flag op i garderoben. Vi synger fødselsdags sang og råber hurra for barnet og fejrer gerne fødselsdagen på stuen, sammen med forældrene. Der aftales med stuen, hvordan forældrene ønsker at være med til at fejre dagen, samt om I ønsker at medbringe noget. Hvis forældrene ønsker det, tager vi gerne hjem og holder fødselsdag.

Information

Det meste af vores information vil ligge her på hjemmesiden. På NemBørn vil i kunne følge nyheder og opslag, vi håber i vil bruge NemBørn aktivt.
Forældrerådet har en hotmail adresse, Og vil gerne i dialog. vuggestuebestyrelse@hotmail.com

Møder

Inden barnet starter holder vi en forventnings samtale , hvor I bliver spurgt, hvad I forventer af os, og vi fortæller lidt om, hvad vi forventer.
Inden barnet starter hos brumbasserne, holder vi en overflytnings samtale.
Vi er iøvrigt altid til rådighed for en samtale.
Fælles forældremøde holdes i efteråret, hvor der er valg til forældrerådet.

Opsigelser(børns)

Når i opskriver jeres barn til børnehave via NemBørn, sker der automatisk opsigelse i vuggestuen. Dog skal i være opmærksomme på, at i skal opsige jeres barn med en måneds varsel, hvis barnet skal i en privat institution.

Hvis I fraflytter er der 1 måned opsigelse.

Påklædning

Vi forventer at børnene har praktisk tøj på til at lege i, samt at alt tøj er mærket med barnets navn. Vi tager intet ansvar for sko og tøj, der bliver væk eller får pletter. I garderoben er en kasse til glemmetøj og unavngivent tøj.
I garderoben skal der hænge tøj svarende til årstiden, gummistøvler og regntøj, samt sutsko til indendørs brug.
På badeværelse skal ligge et ekstra set skiftetøj.

Sikkerhed 

Vi følger kommunens sikkerhedsregler. Der er retningslinier for, hvordan vi tager på ture.
Ved kørsel med offentlige transportmidler, er der kun to børn pr. voksen.
Børnene er spændt fast i seler, når de ligger i barnevogn og krybbe.
Ingen børn opholder sig alene ude på legepladsen.

Stamkort

Når barnet starter i vuggestuen, skal I inden barnet er alene første gang have udfyldt et stamkort med barnets oplysninger med telefonnr, hvem der må hente, og hvem der skal kontaktes ved sygdom. Husk opdatering, af nye telefon numre. I finder stamkortet på NemBørn.

Sygdom

Syge børn modtages ikke i vuggestuen. Vi kontakter forældrene, hvis barnet ikke har det godt, barnet behøver ikke at have feber, før vi ringer.
I bedes ringe så tidligt som muligt, hvis barnet har en sygedag, samt oplyse hvis barnet har en børnesygdom, eller andet der kan smitte. I kan også sygemelde barnet via NemBørn.

Telefon

Når I ringer og giver besked om, at barnet er syg eller holder fri, er det en stor hjælp, hvis I giver besked til den person, der tager telefonen. Er der noget andet, kan I naturligvis altid snakke med stuen, eller ledelsen.

Regler for fodtøj

Børnenes udendørs fodtøj er ikke til indendørs brug, derfor skal alle børn have sutsko.
Forældrene skal huske at tage sko af, inden de går ind på stuerne, da dette er at betragte som et stuegulv, præcis som hjemme. Vi kravler rundt på gulvet sammen med babyer og leger.

Fremmødeprotokol

Vi fører fremmødeprotokol over børnenes fremmøde i institutionen, derfor spørger vi om barnet holder fri eller er syg.

Bilag
Kostpolitik